Rejsebrev nr. 1 (21. Maj 2017)

Endelige blev det dagen for afgang fra Jyllinge. Mange måneders planlægning og klargøring er forbi. De mange spekulationer omkring hvad der er vi har gang i er slut. Jobbene er væk, vi rejser ud i det blå og håber på at vi om halvandet år igen kan få jobs når vi kommer hjem. Vi har fået mange kommentarer. Lige fra det ’just do it’ til ’det er sejt I tør’ til ’I er ikke rigtigt kloge’. Men I den sidste ende blev vi enige om, at vi fortryder nok ikke at vi gjorde det , men at der nok var større chance for at vi ville fortryde hvis vi ikke gjorde det. Hvis man ikke passer på, er livet en brolagt gade ad mistede muligheder.

Båden blev ’opgraderet’ med nyt forsejl, nyt anker og ankerspil og 80 meter kæde (der der lidt dybere i Middelhavet), solceller (2x100W), så vi håber at være selvforsynede med strøm. Der ud over kom der alt det løse som nye redningsveste og sikkerhedsliner, nye pulverslukkere, ny B&G plotter, nye VHF (skal kunne håndtere ATIS i floderne) og en lang række andre småting, såsom en flodskipper eksamen for at have lovtil at sejle på floderne.

Huset skulle sælges, men det lykkedes ikke, så i stedet for er det lejet ud. Det var også en fin løsning, da vi så kunne opmagasinere alle vores møbler i kælderen. Men det krævede lidt meget energi op til afgang, da vi først kunne annoncere det til udlejning og begynde at pakke ned 12 dage før afgang.

12. Maj havde vi sat som afrejse dag og den skulle holdes koste hvad det ville og efter en del lange dage, aftener og nætter og hjælp fra vores fantastiske børn, oprandt den endelig. Der var mødt rigtig mange gode venner, gamle kollegaer og familie op for at vinke farvel. Efter et par hyggelig timer ved kajen i Jyllinge var vi klar til at sige farvel. Det er ikke tit, endsige aldrig, at vi er blevet vinket, truttet og hujet ud af havnen af 80 mennesker.

 Første stop på turen gik til Sjællands Odde, 12 m/s og pønt store bølger ind bagfra, og på denne årstid en kold fornøjelse. Der var ikke mange i ’turister’ i havnen og næste dag gik den videre til Kalundborg. Vi havde lige i enkelt aftale om at skulle med toget tilbage til Roskilde og fejre Søster og Svogers Sølvbryllup. Kl. 03.00 var vi tilbage på båden og næste dag sov vi længe og blev i Kalundborg og fik ryddet båden og stuvet alle de ting af vejen som var blevet ’kastet’ ned i båden i dagene inden afgang.

Derefter gik turet til Omø i Storebælt hvor vi lå et par dag. Der var stort set ikke nogen både i havnen, men det blæste 10 sm fra syd og det var ikke optimalt for en tur over Østersøen til Tyskland.

Vi sejlede fra Omø til Heiligenhafen i Femern Belt. Dejlig tur, men for motor i vindstille hele dagen. Heiligenhafen er en skøn havn med alt hvad hjertet kan begære. Her kom sommeren også og vi nød temperaturer midt i tyverne. Herfra gik turen til Lübeck, hvor vi sejler ind i de indre Europæiske floder. Det er nu vi føler at eventyret for alvor starter.

Første stop bliver ca. 10 sm (15 km), fra nu af og indtil vi rammer Middelhavet regnes alt i km, da man er på floder og kanaler. Vi har fået anbefalet, at få taget masten af i havnen Stettiner Yacht-Club som er første havn ved Teerhofs Insel, lige før Lübeck. Den kan varmt anbefales. Super søde og hjælpsomme mennesker og en havnefoged som kommer ned søndag morgen sammen med sin mand for at hjælpe os med at få taget masten af og få den lagt på dækket. Havnen koster 12 Euro pr. overnatning for båd, strøm, gratis bad og 30 Euro for lån af mastekran.

Det er Søndag d. 21. Maj og Louises fødselsdag, som vi ikke kan være hjemme og fejre med hende :-( Så først skal vi ringe hjem og ønske stort tillykke. Derefter skal vi i gang med at få demonteret masten og langt den på dækket. Da vi havde fået masten af gik turen ud på kanalerne og de første sluser. Det var lidt med uro i maven, da vi havde hørt mange historier om alt det som kan gå galt i en sluse. Først skulle vi igennem Lübecks kanaler. Der er tre og man vælger den højre. Det er en lille stille kanal og da vi skulle under den første bro som på kortet stod til 4,5 meter gennemsejlingshøjde, måtte Tina ud i stævnen og sikre at vi kunne komme under (vi er 3 meter over vandoverfladen) til gengæld sejlede vi med ca. 40 cm. under kølen og på et tidspunkt sagde loggen 0,00 meter under kølen, så loggen er nok ikke kalibreret helt ind men har 10 cm. respit. Man skal nok lige vænne sig til at en håndsbredde under kølen er fint :-)

  Vi kommer til vores første sluse i Büssau. Der er røde lygter, som betyder at slusen er ude af drift. Tina kalder slusen på VHF og får samme besked. En lille motorbåd kommer forbi og kan fortælle at de regner med at slusen fungerer igen om 30 min. Det er jo ikke så galt. Vi bliver sluset sammen med en lille motorbåd. Vi bliver kun løftet 1,5 meter og det går super godt. Så de mange tanker omkring ting som kan gå galt havde man ikke behøvet, men det har måske betydet at vi er godt forberedt med lange fortøjninger. Masser af fendere og fenderbrædder og ikke mindste at vi inden var helt klar på hvem gjorde hvad. Vi passerede 5 sluser (løftet 13 meter ialt) her den første dag og de forløb uden problemer, på nær da Tina lige syntes at hun skulle tage fra på slusevæggen og stod tilbage med en hånd fyldt med noget slimet algesnask. Så er derkun ca. 270 sluser tilbage til Middelhavet :-). En super dag hvor vi er sejlet stille ned gennem Lübeck-Elbe Kanal i varmt vejr med sol og 25 grader. (Jeg har ikke haft lange bukser på i den sidste uge :-)). Det er søndag og vi er sluttet dagen med at ligge til kaj ved Mölln. Vi kunne ikke være i havnen da de leddige pladser ikke havde nok vand dybde. Men ligger til bredden i kanalen. Her er super dejligt. Der står et skilt med Anliegen verboten, ved ikke helt hvad det betyder :-)