Rejsebrev nr. 2 - 27. Maj 2017

Vi er nu ankommet til Hannover. Vi har sejlet 353 sømil og 78 motortimer.

I Mölnn stifter vi første gang bekendtskab med den lystfisker mani, som hersker langs kanalen. Kajen vi ligger ved langs kanalen er åbenbart ynglings fiskested for de lokale lystfiskere. Så tre stykker slå sig ned ved 18 tiden på begge sider af båden med en masse udstyr og stole mm. Ved 1-tiden sad de der endnu. Men var dog væk næste morgen. De var ikke meget talende og ved spørgsmål om hvad de fangede var det et snøvlet – kun små fisk til madding. Men hele ugen sidder der mænd og fisker med én kilometers mellemrum. Nogle gang hvor vi har ligget sidder de der hele natten. Sjovt nok har vi endnu ikke set nogen kvindelige lystfiskere.

Vi kom igennem Lübeck-Elbe kanalen og følte os lidt som mestrer i slusning efter de første 7 sluser J

Vi drejede ud på Elben sejlede nogle få km hvor vi lagde os ind i Artlenburg. VI havde fået den anbefalet af nogel søde tyskere vi mødte i Stettiner Yacht-Clubog som hjalp med masten. Det var deres hjemhavn hvor de lå med deres sejlbåd. Hver år sejlede de til Stettiner med masten lagt ned og lå der indtil 1. august så de kun sejle med sejl i Østersøen og Danmark. Det var en hyggelig godt beskyttet havn, men lidt død og kun en meget lille by.

Næste dag gik det videre ad Elbe Seite kanal, som er en gravet kanal som forbinder Elben med Mittlandskanal. Kanalen er nok i den lidt kedelige ende, den er helt lige og med ens skrå kanter hele vejen. En times tid inde i kanalen kommer vi til HeveWerk ved Lünenburg.  Det er jo noget af en oplevelse. I skibselevatoren sejler vi ind i et af de to store badekar med hver 11.000 kbm. vand og bliver løftet 33 m op i vejret. Det kan godt virke lidt overvældende. Da vi sejlede ind spurgte slusemanden i radioen hvor lange vi var. Og vi sagde ca. 13 m. og så var der iflg. ham plads nok til os i karet efter den store flodpram som var sejlet ind før os. Da vi kom ind i kammeret, manglede vi liige 30 cm. for at masten kunne være der, så vi måtte stikke spidsen og langs siden flodprammen. Når de lukker kammeret kommer der en tyk wire op bag båden og den skal helst ikke ramme masten, for så er det ikke masten som vinder den kamp. Så skipper her følte sig en smule presset. Næste gang nogen spørger, er vi 14 meter! Men der ud over en imponerende oplevelse af tysk effektivitet.

I Uelsen er der en af de rigtig store skibssluser på ca 200 x 12 m, der bliver vi løftet yderligere ca 25 m op, det kræver bare 53.000 kbm vand at klare det løft. For os er det ret simpelt, fordi der er flydepullerter i slusekammerets væg, så vi skal bare gøre fast til en af dem, så glider vi med vandet op. Men når man sejler ind i slusen og kigger 25 meter op føler men sig ikke særlig stor.

Efter Uelsen lagde vi ind til kanal kanten Bad Bodenteich, som er en af de små kurbyer på Lüneburger Heide. Der var gode handle muligheder blot 500 meter fra kajen. Langs kanalerne er der jævnligt liggepladser for ”Sportsboote”. Det er her vi må ligge. Resten af kajerne er reserverede til de store flodpramme. De er typisk 80-100 meter lange og 9 meter brede, så de fylder lidt i landskabet.

Om morgen kom denne hyggelige ældre mand kørende med sin hestevogn. Han var 75 år og trænede op til i Juli, at skulle deltage i de tyske mesterskaber i hestevognskørse

Skipperne på kanalprammene er utroligt hensynsfulde. Når vi ligger fortøjret langt kanalen og de sejler forbi slår de altid skruen fra indtil de er forbi.

Tyskerne utroligt høflige og meget hjælpsomme. Lidt i modsætning til det ry de har om sommeren i de sydfynske.

Fredag drejede vi ud på Mittlandskanal, som er en af de store transportveje af godt gennem Tyskland. Kanalen er ikke særlig bred og meget hyggelig at sejle på.

Vi sejlede ind af en side kanal som fører ind til Salzgitter. Ca. 3 km inde i kanalen ligger Heidanger. Heidanger havn er anlagt i en gammel grusgrav, som så er plantet til med dejlige træer og buske, en del af dem er tropiske og subtropiske, som naturligvis bliver stillet i væksthus vinteren over. Der er en rigtig hyggelig restaurant og mange fugle, da det er en skovsø. Man sejler ind gennem en smal åbning og med 2 m. dybde i bassinet er det fint til sejlbåde. Den kan kraftigt anbefales.

Herfra er vi så sejlet videre til Hannover Yachthafen som er en lille hyggelig havn åben ud til kanalen. Her kan vi også få diesel på båden. Havnefogeden kommer ud og hjælper os på plads så vi ligge ordentligt med masten stikkende ud. Han giver gode anvisninger om handlemuligheder og ture til Hannover mm. Dette er den dyreste havn vi har ligget i. 20 Euro for en overnatning, men så er det også inkl. Strøm, vand, brusebad og tøjvask. Det er ikke specielt dyrt at sejle i kanalerne. Og når man ligger ved liggepladser langs kanalerne er det gratis. I morgen cykler vi indtil Hannover og leger turister.

I alle have en fantastisk uge – der regner vi med at få.

S/Y Atilou og besætning